Styrk fællesskabet på arbejdspladsen

Vejen til en stærk virksomhed går gennem medarbejderne. Har man glade og tilfredse medarbejdere, afspejles dette i deres arbejde. Man skal kunne regne med hinanden på arbejdspladsen, hvorfor det er en god idé at arrangere sociale aktiviteter uden for arbejdet.

Det sociale

Man skal sørge for at medarbejderne har det godt på arbejdspladsen og med hinanden. Man kan med fordel planlægge forskellige arrangementer. Eventuelle udflugter en gang hvert halve år, spise sammen en gang om måneden osv. Dermed lærer man hinanden at kende uden for kontoret, hvilket gør, at man taler med nogle, man måske ikke ville have talt med på kontoret. Der bliver dermed skabt relationer på kryds og tværs af virksomheden, hvilket styrker fællesskabet.

Teambuilding

Hvis man afholder for eksempel en halvårlig udflugt, kan en af disse udflugter med fordel bestå af teambuilding. Det sociale bånd mellem medarbejderne kan godt styrkes med sociale aktiviteter, som nævnt i ovenstående, for eksempel restaurantbesøg. Men for yderligere at skabe et stærkt sammenhold, er teambuilding ideelt.
Teambuilding kan bestå af flere forskellige former for opgaver, som man skal løse i fællesskab. Det er ikke så vigtigt, hvorvidt man gennemfører de forskellige udfordringer eller hvor hurtigt det går, målet er at arbejde sammen og forsøge at løse opgaverne i fællesskab.
Ydermere kan disse udfordringer bestå af tillidsøvelser, hvor man for eksempel skal lade sig føre gennem en forhindringsbane med bind for øjnene af kollegaerne. Det kræver tiltro, hvilket også er relevant på arbejdspladsen, når man afhænger af hinandens hjælp til hverdagens opgaver.

Lyt til medarbejderne

For at få en stærkere virksomhed, skal alle blive hørt. Man kan eventuelt holde faste møder i virksomheden, hvor medarbejderne kan komme med forslag til, hvad de føler skal ændres. Det kan være alt fra ideer til sociale arrangementer såsom bowling, eller pynt i fællesarealerne på arbejdspladsen. Måske kunne deres arbejdsplads have godt af vaser med friske blomster eller malerier på væggene, for at skabe et mere indbydende arbejdsmiljø.

En stærk virksomhed kræver glade medarbejdere. Lyt til dem, når de har ideer til forbedring. Arranger sociale arrangementer, så de lærer hinanden at kende på kryds og tværs i virksomheden. Styrker man fællesskabet på en arbejdsplads, forbedrer det også arbejdsmoralen. Har man bevist til for eksempel teambuilding, at man arbejder godt sammen, og at man godt kan regne med hinanden, overføres dette til arbejdspladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *